|
Vejene i grundejerforeningen er offentlige og Hørsholm kommune står for snerydningen. Hvert år offentliggør kommunen en oversigt der viser hvilken kategori A, B eller C alle kommunens veje tilhører. Vejene i grundejerforeningen er alle kategori B - B-veje er øvrige kommuneveje. Når A-vejene er ryddede kører kommunens beredskab ud på b-vejene. Dog kun inden for normal arbejdstid. Der anvendes her grus til glatførebekæmpelse. Her kan man finde kommunens oversigt over vejkategorier. Mere detaljeret kan man se vejene via Kommunens interaktive GISkort.Snerydning i kommunen sker i henhold til et Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse som kan findes på kommunens side om vinterberedskab. Bemærk i øvrigt at fra 1. januar 2010 vil der almindeligvis ikke blive ryddet mellem kl 22 og 04. Der er gode råd om snerydning på skovlsne.dk
|